Beskrivelse
Med materialet ‘Hvad vejer mest?’ får børn en legende introduktion til begreberne tung og let gennem konkrete og genkendelige illustrationer.
Materialet består af opgaver med vægte, hvor barnet skal undersøge, sammenligne og vurdere, hvilket objekt der vejer mest. Nederst på hver side findes billeder, som barnet skal klippe ud og placere korrekt på vægten. Alternativt kan barnet tegne en streg fra billedet op til den rigtige side af vægten. På den måde bliver matematik både aktiv, visuel og håndgribelig.
I forløbet arbejder børnene med at sammenligne størrelser og vægt samt sætte ord på deres tanker og overvejelser. Når barnet flytter billederne rundt eller forbinder dem med streger, styrkes både den matematiske forståelse og evnen til at reflektere og argumentere.
🔸 Klippeaktivitet: Barnet klipper billederne ud og placerer dem korrekt på vægten.
🔸 Tegneaktivitet: Barnet kan også tegne streger fra billederne til den rigtige side af vægten.
🔸 Samtale og refleksion: Tal om hvorfor noget er tungere eller lettere end noget andet.
🔸 Matematik i praksis: Opgaverne gør vægt og sammenligning konkrete og nemme at forstå.
Materialet giver børnene en sjov og legende oplevelse med matematik, hvor de gennem aktiv deltagelse får en begyndende forståelse for vægt, sammenligning og problemløsning.
Det får du:
– 20 opgaveark med vægt-opgaver
– Klip og indsæt-aktivitet på hver side
Det skal du gøre inden:
Print materialet, og lad evt. barnet klippe billederne ud. Du kan også med fordel laminere siderne og bruge velcro eller hæfteplaster, så materialet kan bruges igen og igen.














Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.