Fordele hos Finurlige Fif

  • Gratis fragt fra 499 kr.
  • 4,9 ud af 5 stjerner på Trustpilot
  • Fysiske materialer med 1-2 dages levering
  • Printbare materialer på få minutter
  • Workshops, webinarer og oplæg
  • Materialer til leg, læring og undervisning
  • Udviklet af lærere og pædagoger
  • Inspiration til leg og læring i praksis

Hvem er vi?

Hvem er finurlige fif?

Tre søskende, et hold af kreative fiffere og et helt univers af legende læring – skabt for læreren, pædagogen og forældrene i hele Danmark.

Joachim, Regitze og Frederikke – den finurlige familie

Historien

Det startede som et hobbyprojekt

finurlige fif blev oprindeligt skabt som et mindre hobbyprojekt af Frederikke og Regitze. Tidligt blev vi kendt under kælenavnet “de finurlige tvillinger”: to dedikerede og innovative søskende med en dyb passion for undervisning, pædagogik, psykologi, synlig læring, sociologi, relationsarbejde, samt klasserumsledelse – blandt andre områder.

Interessant nok udvidede den finurlige familie sig med endnu et medlem, da Joachim, den tredje søskende i flokken, officielt blev en integreret del af finurlige fif i 2023 efter at have bidraget fra sidelinjen i tre år. Ligesom os deler Joachim en brændende interesse for de samme fagområder.

Alle vores fif ét sted

Nøgleordene for os alle tre er: inspirerende, motiverende, legende og kreativ læring – vores arbejde skal involvere børnene på en måde, der gør læring til en leg.

Efter flere års arbejde i forskellige felter, som gav os forskellige kompetencer i at udvikle, undervise og arbejde med børn, besluttede vi os for at samle alle vores tanker, tips, tricks og idéer ét sted: finurlige fif. Vores hjerner fungerer på mange områder som én.

Vi ønsker med finurlige fif at skabe et sted, et netværk, hvor vi kan dele ud af vores viden og erfaring, samlet i forskellige inspirerende tanker og materialer.

Vores tresomhed er vores største styrke. Vi plejer at sige, at finurlige fif tænker med tre hoveder på én og samme tid.

finurlige fif er skabt for læreren, pædagogen og forældrene – alt sammen for at skabe legende læring i hele Danmark.

  • Inspirerende
  • Motiverende
  • Legende
  • Kreativ

Den finurlige familie

Tre søskende – Regitze, Joachim og Frederikke – står bag finurlige fif. Hver med sin faglighed, og alle med den samme passion for undervisning, pædagogik og legende læring.

Regitze Schødts

Regitze Schødts

Brænder for pædagogik og psykologi

I dag Socialrådgiver, Børne- og Ungerådgivning Odense

Se hele profilen
Uddannelse
  • Bachelorgrad i Klinisk Psykologi, SDU
  • Prof.Bachelor Socialrådgiver
  • Certificeret Psykisk Førstehjælper, Psykiatrifonden
Specialisering i
  • Empati, samarbejde og konflikthåndtering
  • Børn, unge og trivsel
  • Bach.Psyk i barnets udviklingspsykologi
  • Sårbare børn (mistrivsel)
  • Sårbare børn og unge m. psykiske/fysiske funktionsnedsættelser
Erfaring
  • Rådgiver v. Center for Seksuelt Misbrugte
  • Konsulentarbejde for Odense Bys Museer
  • Grafisk designer (siden 2014) i undervisnings- og formidlingsmaterialer til Børn og Unge
Privat
  • Mor til Tristan
Joachim Schødts

Joachim Schødts

Lærer med fokus på relationer

I dag Professionel kontaktperson for unge

Se hele profilen
Uddannelse
  • Prof.Bachelor.Lærer
  • Linjefag i Matematik, Samfundsfag og Idræt
Specialisering i
  • Ungemiljøet
  • Interpersonelle samspil
  • Bevægelse, idræt og sundhed
  • Didaktik og pædagogik i den mangfoldige skole
  • Systemisk tankegang og praksis
Erfaring
  • Elite-fodboldtræner / Talentchef for unge (4-19 år)
  • Efterskole-, Højskole- og Folkeskolelærer
  • Professionel kontaktperson for unge m. fokus på trivsel, personlig udvikling og overgang til voksenlivet
Privat
  • Far til Nora og Otto
Frederikke Røn Jørgensen

Frederikke Røn Jørgensen

Lærer med passion og drivkraft

I dag Lærer og Pædagogisk IT-vejleder, Paarup Skole

Se hele profilen
Uddannelse
  • Prof.Bachelor.Lærer
  • Linjefag i Dansk, Historie og Biologi
Specialisering i
  • Læremiddeldesign og entreprenørskab
  • Æstetiske læreprocesser i teori og praksis
  • Interkulturelle møder i et internationalt perspektiv
  • Dannelse i den mangfoldige skole
  • Undervisning af tosprogede elever
Erfaring
  • Børne- og Ungekoordinator v. Odense Bys Museum
  • Underviser v. Dansk Flygtningehjælp
  • Undervisning i Lundaskoli, Akureyri, Island
  • Undervisning i Muranga School, Afrika
  • Vinder af KMD Educa Award 2016
Privat
  • Mor til Carl og Asta
Det finurlige hold

Holdet bag

Det finurlige hold

I vores hjerter banker et fællesskab af kreative sind og et miks af talenter og personligheder, der alle bringer deres unikke bidrag til Det Finurlige Univers. Hos os er mangfoldighed ikke bare en værdi; det er vores hemmelige ingrediens til at skabe en verden af forunderlig læring.

Vi tror på, at forskellighed er drivkraften bag vores succes. Vores team er sammensat af individer med forskellige kompetencer, passioner og tilgange, og det er netop denne alsidighed, der giver liv til vores univers af muligheder. Vi deler en fælles lidenskab for æstetisk læring, hvor leg og læring smelter sammen.

Når vi samles, skabes kreativiteten i vores fællesskab. Idéer spirer, og sammen skaber vi de mest finurlige læringsmaterialer, som udgør rygraden i Det Finurlige Univers.

  • Dorthea Dorthea Materiale-fiffer Kreativ og detaljeorienteret materiale-fiffer, der særligt brænder for materialer til de mindste i f.eks. dansk, kristendomskundskab og madkundskab.

De finurlige ambassadører

Vi har samlet os et helt finurligt hold af engagerede fiffere, som deler vores passion for legende læring, anderledes undervisning og drømmen om at skabe læring for alle børn! De finurlige ambassadører er nøje udvalgt til at være en del af vores finurlige hold, hvor de blandt andet på sociale medier er med til at sprede det finurlige budskab.

Charlotte Kaae

Ambassadør

Charlotte Kaae

Charlotte har hænderne godt skruet på; hun underviser på 5. årgang i bl.a. dansk, kristendom, natur/teknologi, og så er hun samtidig skolebibliotekar.

Camilla Krogsgaard

Ambassadør

Camilla Krogsgaard

Camilla er mor til to børn og er hjemmeskolemor samt hjemmepasser.

Simone Leegaard

Ambassadør

Simone Leegaard

Simone har været lærer siden 2013. Hun underviser i indskolingen i dansk, matematik og billedkunst med fokus på bevægelse, kreativitet og en legende tilgang. Mor til to børn.

Tina Hansen

Ambassadør

Tina Hansen

Tina er mor til to børn. Hun har været lærer siden 2008 og underviser i flere fag i indskolingen, primært matematik.

Rina Ghanoum

Ambassadør

Rina Ghanoum

Rina er 34 år og mor til tre børn. Rina har været lærer i 9 år og underviser aktuelt i 1.-6. klasse i dansk, historie, kristendom og DSA. Kreakassen med glitter, pomponer, silkegarn og piberensere er blevet en identitet for Rina, som elsker den kreative undervisning.

Mette Ellingsgaard

Ambassadør

Mette Ellingsgaard

Mette – lærer i over 17 år. Mette bor sammen med sin mand og deres to teenagere. Hun er indskolingslærer i dansk og billedkunst med en forkærlighed for kreativitet i undervisningen. Desuden er hun en del af skolebiblioteket.

Michelle Damsgaard

Ambassadør

Michelle Damsgaard

Michelle er en hjemmeskolemor, der elsker alt, der har med krea at gøre. Hun brænder for en legende og kreativ tilgang til læring. På @kreativhjemmeliv deler hun ud af sin hverdag og hjemmeskoleliv.

Louise Ottesen

Ambassadør

Louise Ottesen

Louise bor i det nordjyske med sin mand og yngstebarnet, mens hendes to største er flyttet hjemmefra. Hun er dansk- og engelsklærer samt uddannet læsevejleder. Hun underviser i dansk i indskolingen samt i engelsk på 7. årgang.

Anne Sofie Kjeller Larsen

Ambassadør

Anne Sofie Kjeller Larsen

Med over 15 års erfaring i folkeskolen har hun arbejdet i mange forskellige roller. Hun har været skolepædagog, trivselsperson, læringsansvarlig og arbejder lige nu som børnehaveklasseleder. Hun elsker at bidrage til børns gode skolestart, hvilket er noget af det vigtigste for hende.

Manar Salem

Ambassadør

Manar Salem

Manar er DSA-vejleder og lærer for flersprogede elever i 0.-9. klasse. Manar er uddannet i dansk, historie og natur/teknologi og i gang med en diplomuddannelse som DSA-vejleder. Hun brænder for at styrke flersprogsområdet.

Marianna Pogosian

Ambassadør

Marianna Pogosian

Marianna underviser i indskolingen med fokus på legende læring. Hun deler kreative undervisningsøjeblikke og finurlige fif fra lærerlivet – både i klassen og på sociale medier.

Lykke Lundgaard

Ambassadør

Lykke Lundgaard

Lykke er pædagog med kandidat i læring og forandringsprocesser fra Aalborg Universitet. Hun driver Balladegade – en privat pasningsordning for 0-3-årige – med fokus på legende læringsmiljøer tilpasset det enkelte barn. Mor til to.

Louise Lynge Low

Ambassadør

Louise Lynge Low

Louise underviser på en LEAPS-skole i indskolingen og på mellemtrinnet med fokus på legende, kreative og hands-on læringsformer. Hun arbejder med tydelig klasserumsledelse, trivsel og meningsfuld læring i trygge fællesskaber. Mor til tre.

Ambassadør

Mit Lille Rum

Hos @mitlillerum er der fokus på læring i dagligdagen med en legende tilgang. Profilen har også fokus på læring og leg i samspil med natur og krea.

Finurlig tidslinje – kom med på rejsen

Fra et håndtegnet materiale på Instagram til et helt univers af legende læring.

  1. November – December 2019

    finurlige fif så dagens lys 11. november 2019, da vi designede en hjemmeside, hvor Frederikke kunne uploade sine håndtegnede undervisningsmaterialer.

    Det var et håndtegnet materiale til ”Den kæmpestore pære”, som Frederikke lagde på Instagram, der tiltrak mange af de første fiffere.

    Frederikke scannede materialet ind og sendte det på e-mail. Men efter flere hundrede mails kom Regitze til undsætning og sagde, at det kunne gøres nemmere.

  2. Januar – Marts 2020

    Vores første version af www.finurligefif.dk blev rigtig hurtigt populær. Så populær, at den slet ikke kunne bære det. Vores hjemmeside gik derfor ned cirka hver anden dag.

    Vi indså hurtigt, at med vokseværket måtte teknikken følge med. Regitze kom til undsætning og byggede en ny og større hjemmeside. Vi hentede også hjælp udefra, så vi kunne udvide hjemmesiden til en rigtig webshop.

    Det Finurlige Univers voksede, og de første knap hundrede materialer var nu online på vores side.

  3. April – August 2020

    Covid-19 kom for alvor til Danmark (og resten af verden). De danske skolebørn blev sendt hjem; med fulgte behovet for undervisningsmaterialer, der var let tilgængelige for børn og forældre ude i de danske stuer.

    Vi etablerede Den Finurlige Hjemmeskole, hvor forældre såvel som fagpersonale kunne tilgå dagligt planlagt undervisning med materialer samt videoer.

    Vi voksede enormt hen over karantæneperioden – og vi tror, at vores finurlige hjemmeskole havde en stor betydning her.

    Det er også hen over sommeren 2020, at vi afholder vores første workshops – med over 100 deltagere fordelt på flere datoer. Det var lidt af et puslespil grundet coronaens påvirkning, men det var en bragende succes!

  4. September – December 2020

    Vi lukkede for salget af vores Lærerliv Lærerkalender. Det var nervepirrende at designe og producere en kalender – få den trykt hos en udgiver og så skulle sende den afsted! Sikke en rejse. Vi havde hele huset fyldt med mapper, kalenderindhold, notesbøger mv.

    Vi etablerede medlemskaber i Det Finurlige Univers – og på få måneder havde flere hundrede lærere, pædagoger, skoler og forældre besluttet, at det ville de gerne være en del af.

    Vi begyndte at designe endnu flere finurlige materialer, og hjemmesiden talte nu over 200 forskellige inspirerende materialer.

  5. Januar – August 2021

    Det finurlige vokseværk fortsatte ind i 2021 – og det gør det stadigvæk.

    Vores rejse i 2021 var begivenhedsrig! Vi købte et fælles hus og etablerede en hel etage kun til finurlige fif. Et rum kun med plads til alt det finurlige! Det har været en personlig drøm i årevis, så at realisere den var intet mindre end fantastisk.

    finurlige fif havde også selv vokseværk og blev til et ApS. Det betød nogle lavpraktiske friheder for os, som vi naturligvis også er taknemmelige for.

    Gennem 2021 voksede den finurlige produktion fortsat! Det Finurlige Univers talte nu over 400 finurlige materialer. Vi solgte for anden gang vores Lærerliv Lærerkalender – denne gang med flere størrelser og valgmuligheder.

  6. September – December 2021

    Rejsen fortsatte … Det finurlige eventyr var for os kun lige begyndt.

    September 2021 blev måneden, hvor vi lancerede vores institutionsmedlemskab. Det er i en anden størrelsesorden og krævede helt absurde mængder Pepsi Max! Men det lykkedes!

    Det Finurlige Univers har nu over 500 forskellige finurlige materialer!

    Vi havde tusindvis af finurlige idéer i støbeskeen; det vigtigste og bedste for os er, at vi laver det, vi elsker.

  7. Januar – Maj 2022

    Det finurlige vokseværk fortsætter. Vi ansatte en administrativ blæksprutte (Julie) og fik skabt et finurligt hold af intet mindre end 13 ambassadører, som hjalp os med at dele det finurlige budskab.

    Vi afholder workshops i hele Danmark og er fuldt booket gennem 2022 til diverse oplæg, foredrag mv. Vores Lærerliv Lærerkalender lever nu i bedste velgående – og den er voldsomt populær!

    Vi har fået en tilføjelse: vores lille kontor (“Kongressen”, som vi kalder den) i Vissenbjerg, hvor vi kan sidde i ro fra børnene og vores familier. Overetagen var bare ikke helt nok.

  8. Juni – December 2022

    Det tog for alvor fart i 2022 for finurlige fif og Det Finurlige Univers. Den finurlige familie skulle vokse endnu mere: Frederikke blev gravid. Det betød naturligvis nogle ændringer i vores struktur og organisation.

    Vi fortsatte den finurlige dagligdag på kontoret i Vissenbjerg, hvor Regitze gik op i tid i finurlige fif.

    Det Finurlige Univers indeholder nu omkring 700 forskellige finurlige materialer.

    Skoler og institutioner fra hele Danmark har meldt sig ind – og vi er taknemmelige og stolte over vores fremgang!

  9. Januar 2023

    Det finurlige vokseværk har bragt lille Asta til verden – og vi stopper ikke der.

    Vores tosomhed blev til tre! Joachim – vores storebror og det tredje medlem i den finurlige familie – trådte ind i finurlige fif.

    2023 blev et finurligt år, hvor vi bl.a. udgav Lærerliv Lærerkalenderen for fjerde år i streg, vi holdt workshops og webinarer i hele Danmark, og sidst, men vigtigst, skabte vi legende læring til hele landets børn!

  10. Februar – Juli 2023

    Vokseværket i Det Finurlige Univers fortsatte.

    Vi bød velkommen til vores to ansatte: Dorthea og Natasja. To kompetente og kreative piger, der brænder for legende læring på bedste finurlige vis! De producerer materialer til Det Finurlige Univers sammen med os.

    Vi udvidede den finurlige familie med Dorthea og Natasja, fordi vi selv fik flere og flere arbejdsopgaver i form af eksterne foredrag, konsulentarbejde og workshops rundt omkring i hele Danmark.

  11. Juli – December 2023

    Det Finurlige Univers rummer nu over 800 materialer. Sikke en rejse!

    Det sidste halvår af 2023 var spækket med workshops, foredrag og oplæg i hele Danmark! Vores finurlige ansigter er blevet mere og mere kendte. Det mærker vi og er taknemmelige for!

    Med vores tilføjelse af Joachim er der sket mange forandringer i Det Finurlige Univers; en strømlining af medlemskaberne, infrastrukturen og driften er forbedret og forenklet. Nogle ting har været synlige for jer som medlemmer, men ikke alle ting har været synlige; men vi kan sige, at det har fyldt meget!

  12. Januar 2024 …

    Et nyt år er startet – og på bedste finurlige vis.

    Vi er blevet booket som konsulenter til det landsdækkende forskningsprojekt “Generation Sunde Børn” i samarbejde med bl.a. Novo Nordisk, SDU og Just Human.

    Vi skal på Lærfest’24, holde oplæg på Børnehaveklasselederforeningens Skolestartskonference og meget, meget mere…

    2024 – vi glæder os!

Skal vi lege og lære sammen?

Skriv til os, hvis du har spørgsmål, idéer eller vil booke os — eller gå på opdagelse i materialerne med det samme.